Når du tegner en forsikring, støder du næsten altid på begrebet selvrisiko. Det er den del af skaden, du selv skal betale, før forsikringsselskabet dækker resten. Men der findes forskellige typer af selvrisiko – og forskellen mellem en fast og en procentuel selvrisiko kan have stor betydning for, hvor meget du ender med at betale, hvis uheldet er ude. Her får du en gennemgang af, hvad de to typer betyder, og hvordan du vælger den løsning, der passer bedst til dig.

Hvad er selvrisiko?

Selvrisikoen er dit økonomiske bidrag, når du anmelder en skade. Den fungerer som en slags medfinansiering, der skal forhindre, at forsikringen bruges til småskader, og samtidig holde præmien nede. Jo højere selvrisiko du vælger, desto lavere bliver din forsikringspris – men du løber også en større risiko for at skulle betale mere, hvis der sker noget.

Der findes to hovedtyper af selvrisiko: fast selvrisiko og procentuel selvrisiko. De beregnes på forskellige måder og kan derfor give meget forskellige resultater afhængigt af skadens størrelse.

Fast selvrisiko – et fast beløb uanset skadens størrelse

En fast selvrisiko betyder, at du altid betaler det samme beløb, uanset hvor stor skaden er. Hvis din selvrisiko for eksempel er 3.000 kroner, betaler du 3.000 kroner, uanset om skaden koster 5.000 eller 50.000 kroner at udbedre.

Fordele:

• Du ved præcis, hvad du maksimalt skal betale ved en skade.
• Det er nemt at gennemskue og budgettere med.
• Du undgår store udsving i egenbetaling.

Ulemper:

• Ved små skader kan det føles dyrt, fordi du måske selv betaler det meste.
• Forsikringspræmien kan være lidt højere end ved en procentuel selvrisiko.

Fast selvrisiko er den mest almindelige model i Danmark og bruges typisk på bil-, indbo- og rejseforsikringer.

Procentuel selvrisiko – en andel af skadens værdi

Ved en procentuel selvrisiko betaler du en procentdel af skadens samlede værdi. Hvis din selvrisiko for eksempel er 10 %, og skaden vurderes til 100.000 kroner, skal du selv betale 10.000 kroner.

Fordele:

• Du betaler mindre ved små skader, fordi procentdelen beregnes af et lavt beløb.
• Forsikringspræmien er ofte lavere, fordi du påtager dig en større risiko ved store skader.

Ulemper:

• Ved store skader kan din egenbetaling blive meget høj.
• Det kan være sværere at forudsige, hvor meget du skal betale.
• Du risikerer at stå med en uventet stor regning, hvis skaden bliver omfattende.

Procentuel selvrisiko bruges især på forsikringer, hvor skaderne kan variere meget i størrelse – for eksempel erhvervsforsikringer, båd- eller landbrugsforsikringer.

Eksempler: Sådan påvirker selvrisikoen din erstatning

Lad os tage et eksempel med to forskellige typer selvrisiko:

• Fast selvrisiko: 3.000 kr.
• Procentuel selvrisiko: 10 %

| Skadens størrelse | Fast selvrisiko | Procentuel selvrisiko | |--------------------|-----------------|------------------------| | 5.000 kr. | 3.000 kr. | 500 kr. | | 20.000 kr. | 3.000 kr. | 2.000 kr. | | 100.000 kr. | 3.000 kr. | 10.000 kr. |

Som tabellen viser, er den procentuelle selvrisiko billigere ved små skader, men dyrere ved store. Derfor handler valget om at vurdere, hvor stor risiko du er villig til at tage.

Læs også:

Få styr på dine selvrisici: Sådan får du overblik over dine forsikringer

Forsikring

Mange danskere har svært ved at gennemskue deres forsikringer og de tilhørende selvrisici. Denne guide hjælper dig med at forstå, hvordan selvrisikoen påvirker din økonomi, og hvordan du får et samlet overblik over dine forsikringer, så du kan træffe bedre valg og føle dig mere tryg.

Livsforsikring som personalegode – en værdifuld del af din ansættelsespakke

Forsikring

Livsforsikring som personalegode er mere end blot en ekstra fordel. Den kan give ro i sindet, økonomisk sikkerhed til familien og være et vigtigt supplement til din pensionsordning. Læs, hvorfor livsforsikring gennem arbejdet er et personalegode, du bør kende værdien af.

Skadeanmeldelse forklaret: Derfor er den vigtig i forsikringsprocessen

Forsikring

En skadeanmeldelse er dit første skridt mod erstatning, når uheldet er ude. I denne artikel får du forklaret, hvad en skadeanmeldelse er, hvorfor den er så vigtig i forsikringsprocessen, og hvordan du undgår de typiske fejl, der kan forsinke din sag.

Sundhedsforsikring som motivationsfaktor: En vej til en sundere livsstil

Forsikring

Flere danskere oplever, at sundhedsforsikringen ikke blot giver tryghed ved sygdom, men også motiverer til en sundere livsstil. Med fokus på forebyggelse, motion og mental trivsel bliver forsikringen et værktøj til at styrke både medarbejdernes velvære og virksomhedens sundhedskultur.

Hvad betyder valget for din forsikring?

Valget mellem fast og procentuel selvrisiko handler i bund og grund om risikovillighed og økonomisk tryghed. Hvis du foretrækker forudsigelighed og vil undgå store udgifter, er en fast selvrisiko ofte det bedste valg. Hvis du derimod gerne vil have en lavere præmie og kan leve med, at din egenbetaling kan stige ved store skader, kan en procentuel selvrisiko være attraktiv.

Det kan også afhænge af, hvilken type forsikring der er tale om. På en bilforsikring giver fast selvrisiko typisk mest mening, mens procentuel selvrisiko kan være relevant på forsikringer, hvor skaderne varierer meget i størrelse.

Sådan vælger du den rigtige selvrisiko

Når du skal vælge, kan du overveje følgende:

1. Din økonomi: Har du råd til at betale en højere selvrisiko, hvis uheldet er ude?
2. Din risikoprofil: Foretrækker du stabile udgifter eller lavere præmie med større usikkerhed?
3. Forsikringens type: Nogle forsikringer egner sig bedre til fast selvrisiko end andre.
4. Skadehistorik: Hvis du sjældent anmelder skader, kan en højere selvrisiko give mening.

Det kan være en god idé at bede dit forsikringsselskab om at vise, hvordan præmien ændrer sig, hvis du justerer selvrisikoen. På den måde kan du se, hvad du reelt sparer – og hvad du risikerer at skulle betale.

Kort sagt: Kend din risiko, før du vælger

Selvrisikoen er en vigtig del af din forsikring, og forskellen mellem fast og procentuel kan have stor betydning for din økonomi. En fast selvrisiko giver tryghed og forudsigelighed, mens en procentuel selvrisiko kan give lavere præmie, men større udsving i egenbetaling.

Det vigtigste er, at du vælger en løsning, der passer til din økonomi og dit behov for sikkerhed – så du ikke får en ubehagelig overraskelse, hvis skaden sker.